Velkommen til min hjemmeside. Jeg håber, du her kan finde den information, du søger. Nedenstående er eksempler på, hvad en coaching session hos mig kan tage
udgangspunkt i.

  • Livstilsændring – sundere livsstil
  • Mål med træning
  • Vægttab
  • Lære at sige til og fra
  • Håndtere udfordringer fx jobsamtaler, eksamen mm
  • Selvtillids-/selvværdsproblematikker
  • Stress
  • Jobmål

Min overbevisning bygger på, at uanset hvilket mål du sætter dig for i livet, bliver det som det første indfriet ved tanker og følelsernes kraft og dernæst handling, handling og handling. Har du forsøgt utallige gange at sætte dig træningsmål, tabe dig, få reduceret stressniveauet eller generelt opnå en sundere livsstil, men oplever at det mislykkes gang på gang? Så er det måske på tide at blive bevidst om det ekstreme potentiale og kraft, der ligger i dine tanker – og dernæst bruge dem til din fordel.

Coaching er et effektivt værktøj, der retter sig mod nutiden og fremtidige mål. Det handler om, hvor du er lige nu og hvor du gerne vil hen. Det giver dig dermed en fremragende mulighed for at stoppe op og begynde på en frisk – uanset hvordan dit liv tidligere har formet sig. Der tages udgangspunkt i, hvad du vil opnå, hvorfor du vil det, hvad der forhindrer dig i at gøre det og endeligt, hvordan du opnår dit mål.

Jeg tager altid udgangspunkt i den unikke situation, og tilpasser mine sessioner efter dit behov, og dermed på om fokus er på processen eller på en mere mål- og resultatorienteret coaching.